NEJ TIL AFHÆNGIGHED - JA TIL LIVET

Hvis du skal sige NEJ til misbrug og afhængighed, så lader det sig kun gøre gennem et større og stærkere JA til dig selv og dit liv: - så skal du sige JA til livet - dvs. til dig selv og til et nyt liv med indhold, værdier og mening. Det gælder både dig som misbruger og dig som pårørende.

- Så skal du sige JA til forandring - i det små allerede i dag. Du skal kun gøre det, du KAN gøre, - men det SKAL du så også gøre. Du skal blive proaktiv fremfor reaktiv.

- Så skal du kun sige JA til kontakter og aktiviteter, der giver mening og gør en forskel og derved giver dig livsglæde og selvværd.

- Så skal du sige JA til at rumme den, du er og det, du har med dig i din "rygsæk", og til at håndtere det på andre måder end gennem misbrug eller andre nedbrydende reaktionsmønstre såsom "medafhængighed".

- Så skal du sige JA til at tage ansvaret tilbage for dig selv og dit liv. Du skal hverken fratage andre deres ansvar for sig selv ("medafhængighed") eller lægge ansvaret for dig over på andre. Du skal ud af dramatrekanten, hvor du gør dig selv til "offer" eller "redder" og ender med at blive "krænker" både mod dig selv og andre.

- Så skal du sige JA til at øge den kontinuerlige opmærksomhed på hvad der sker indeni dig og udenfor dig. Du skal kunne mærke, udtrykke og handle på dine grænser og dine behov.

- Så skal du sige JA til dine omgivelser, - til at "læse" dine omgivelser - og dig selv i omgivelserne,

- Så du kan kommunikere og manøvrere til gavn for din livskvalitet.

Du har faktisk alt det, der skal til eller kan lære det et skridt ad gangen. Det er faktisk ikke så svært, når først du har sagt JA til dig selv og dit liv.

Det JA siger du, hvis du tager kontakt til mig og aftaler en samtale. Jeg glæder mig til at møde dig

BOOK HER