ÅNDELIG VEJLEDNING
ÅND – hvad er det? - ÅND er dér, hvor du er allermest dig selv, og samtidig dér, hvor du er allermest del af noget større. Hvordan det hænger sammen, og hvordan du giver plads til ånden, kan du læse mere om her, - hvor du også kan booke en tid til en samtale om det åndelige aspekt af dit liv.
De fleste er enige om, at ånd er det modsatte af det fysiske i mennesket – og det modsatte af det materielle uden for mennesket. Det vil altså sige, at ånd både er noget i mennesket og samtidig noget udenfor, mellem og over mennesket. Noget, som er hver vores og samtidig fælles.
Ånd forbindes ofte med højere værdier såsom accept, sindsro, ubetinget kærlighed, visdom, indsigt, en højere orden og mening, tidløshed og universet, altet, evigheden. Nogle går videre og siger, at ånden forbinder os med en højere magt - eller Gud - som repræsenterer en universel orden og mening.
Åndelighed bliver til religion i menneskets forsøg på at lægge sig fast på hvem eller hvad, Gud er. I dette forsøg kan vi mennesker komme til at sætte os på det åndelige, - og så snart vi gør det, har vi i grunden mistet det. Så er vi på et vildspor, hvor vi let ender i fundamentalisme, hvor vi på en måde får tillagt Gud det værste i mennesket.
Det er ikke nemt med det åndelige. Vi er nødt til at lære det menneskelige at kende for at kunne undslippe det og nærme os det åndelige i menneskelivet. Forskning i menneskets evolution og hjernedesign giver os et godt grundlag for at forstå, hvad der konstant bringer os på vildspor, når vi ønsker kontakt til det åndelige i livet.
I den mest oprindelige og primitive del af vores hjerne - krybdyrhjernen - tiltrækkes vi konstant af det umiddelbare behag og frastødes af enhver form for ubehag. Krybdyrhjernen ser det som et spørgsmål om overlevelse her og nu, og hvis vi bare lader os føre med af dens impulser, så er vi åndeligt set på vildspor. For ånden vil noget andet og mere og større med vores liv end vores krybdyrhjerne vil.
En mindre primitiv, men kraftfuld del af vores hjerne er pattedyrhjernen, som fortæller os, at overlevelse handler om tilknytning. Den sørger for, at vi hører til og er knyttede til nogen. Dens impulser kan åndeligt set bringe os på vildspor, fordi den vægter tilknytning til andre fremfor åndelige værdier. Vi mennesker er så angste for at være forkerte i andres øjne, - for at blive udskammet og udstødt, at vi nemt går på akkord med moral og værdier som f.eks. menneskers lige rettigheder og værdi. Vi er ofte klar til at sælge vores sjæl for ikke at føle os forkerte og udenfor.
Så er der den del af hjernen, vi mennesker har for os selv, nemlig frontallappen, som rummer bevidsthed, fornuft og det langsigtede perspektiv. Med frontallappen forsøger vi at regne ud, hvordan vi overlever ikke bare her og nu, men længere frem i tiden. Vi planlægger og lærer af vores erfaringer og planlægger igen. Vi regner den ud. Vi forholder os til os selv med frontallappen. Til hvem, vi er, og hvordan vi skal bruge vores tid til her på jorden. Vi gør os tanker om, hvad et godt liv er, og hvad et godt samliv er med andre mennesker.
Vi skaber med frontallappen moral og livsværdier, - og hvis vi overvinder impulserne fra den primitive del af hjernen, - så nærmer vi os vores selv, vores sjæl, vores inderste autentiske og helt unikke kerne, - og samtidig den del af os, som rækker ud over vores ego – ud i det åndelige, ud i mellemrummet mellem mennesker og mellem Gud og mennesker.
Søren Kierkegaard sagde: ”Mennesket er Aand. Men hvad er Aand? Aand er Selvet. Men hvad er Selvet? Selvet er et Forhold, der forholder sig til sig selv, eller er det i Forholdet, at Forholdet forholder sig til sig selv.” Søren Kierkegaard var pionér inden for mindfulness, idet han således satte ord på menneskets mulighed for at løfte sig til et perspektiv, hvor det forholder sig til sig selv med andre briller på end ego-brillerne. – Og altså med Kierkegaard også er i stand til at forholde sig til, at det har denne mulighed.
Ånd er altså muligheden for at undslippe det, der i vores menneskelighed trækker os i dyrets retning og finde derud, hvor vi kan sætte en dagsorden for vores liv, der er større end vores egen umiddelbare overlevelse, - større end her og nu, - større end døden og netop derigennem opnå livet.
Åndelig vejledning er således ikke vejledning i ånden – eller af ånden, men at lede på vej forbi de barrierer i os, som spærrer vejen for ånden, - som på den måde ligger mellem dig og din sjæl. Når de barrierer overvindes, så kan ånden selv træde til og vejlede dig.
Jeg vil med glæde gå ind i en sådan åndelig vejledning sammen med dig. Jeg vil i vejledningen ud over selv at være åndeligt orienteret gøre brug af mine uddannelser som teolog, sjælesørger, og retræteleder.